Skip til primært indhold

En samtale om livsstil med stor betydning

På Vejle Sygehus har man gennem et årti – med stor succes – tilbudt samtaler om ændret livsstil til knæpatienter med et for højt BMI-tal. Tilbuddet bliver skræddersyet efter det enkelte menneskes livssituation, og det har stor betydning.

Betina Graversen

Betina Graversen fortæller, at samtalerne med patienter om deres livsstil har givet gode resultater.

De har nu 11 års god erfaring at se tilbage på. På Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle Sygehus har de siden 2013 tilbudt såkaldte livsstilssamtaler til patienter, der er svært overvægtige, og som samtidig har smerter i knæet.
- Folk er er meget glade for at få det tilbud. Nogle fortæller, at de ser det som en god mulighed for at tabe sig – og derved mindske de smerter, de har i knæene, fortæller sygeplejerske Anne-Lise Kærsgaard.

Hun har været med siden, tilbuddet blev sat i søen for 11 år siden. Sammen med kollegaen, sygeplejerske Betina Graversen, tilbyder hun samtaler om livsstil, kost og motion til patienter, der kommer til undersøgelse på sygehuset på grund af smerter i knæet – og som samtidig har et BMI-tal på over 30. Det er et tal, der dækker over, om man vejer for meget eller for lidt i forhold til ens højde, og er tallet højere end 30, er man pr. definition ’svært overvægtig’.
- Mange ved jo godt, at de er overvægtige. De fleste ved jo godt, at de trænger til at tabe sig, men har bare ikke haft overskuddet til at gøre noget ved det. Så de tager imod tilbuddet med kyshånd, forklarer Betina Graversen. 

Mange har forsøgt meget allerede

Patienterne får tilbuddet om samtalen til en indledende knæundersøgelse på Ortopædkirurgisk Afdeling. Her bliver patienten spurgt, om vedkommende ønsker at tabe sig, da der er bevis for, at det kan mindske smerterne. Det er med andre ord et frivilligt tilbud, som man kan takke nej til.

Betina Graversen måler livvidden.

Som en del af tilbuddet får patienterne målt deres livvidde - blandt andre målbare initiativer, der hjælper dem til en sundere livsstil.

Dem, der takker ja, får herefter en samtale med en sygeplejerske og bliver bedt om at udfylde et skema med spørgsmål om deres livssituation og ønsker for forløbet. De krydser kan sygeplejersken så bruge som udgangspunkt til den første livsstilssamtale, hvor patienten og sygeplejersken sammen lægger en realistisk plan for, hvad målet er – både på kort og langt sigt. For eksempel hvor meget patienten ønsker at tabe sig, og hvilke vaner vedkommende ønsker at lave om. Kostvejledningen, som patienten bliver anbefalet, følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
- Langt de fleste af dem, vi sidder over for, har forsøgt sig med alle tænkelige slankekure. Uden at det har hjulpet. Men det er faktisk vigtigt for os ikke at kalde det for en slankekur, men for en livsstilssamtale. For det er den daglige livstil, vi skal ændre. I det små. Det kan måske være, at man skal sove mere, drikke en sodavand mindre eller spise lidt mindre slik, og så kan dét gøre en forskel, siger Betina Graversen.

Store vægttab i gennemsnit

Forløbet varer ét år, og i det første halve år er der samtaler hver 4. til 6. uge – inklusiv vægtkontroller. I det sidste halve år er der i alt tre samtaler, inden forløbet afsluttes. I gennemsnit har de hundredvis af deltagere, der har været med gennem årene, tabt 12 kilo. Rekorden er et vægttab på 27 kilo i løbet af ét år. Samtidig melder mange tilbage, at smerterne i knæene er formindskede.
- Patienterne siger: ”Det er virkelig fantastisk, I gør det her”. Så det er rigtig godt, fortæller Betina Graversen.

De to sygeplejersker er overbeviste om, at hemmeligheden bag de mange succesrige livsstilændrende forløb er, at sygeplejerskerne skræddersyr tilbuddet til den enkelte.
- Det er vigtigt, for ellers når vi ikke ind til hver patient. Vi skal afpasse tilbuddet efter, hvor patienten er henne i sit liv og de muligheder, som han eller hun har. Det handler i høj grad om at se og tale til det hele menneske og tage udgangspunkt i netop den enkeltes situation, siger Anne-Lise Kærsgaard.

Sygehus Lillebælt sætter patienten først. Vores fem patientløfter sætter ord på, hvad det betyder.

Pressekontakt

Søren Hygum Hansen

Kommunikationskonsulent

Kommunikation


61 62 24 54
APPFWU02V